Den amerikanske psykolog Jordan B. Peterson (2021) er med nedenstående passage med til at indkredse, hvorfor det ofte er endog meget svært for os mennesker at bevare vores mentale smidighed:
Vi kortlægger verden for at kunne foretage en bevægelse fra vores nuværende opholdssted, punkt A, til vores bestemmelsessted, punkt B. Vi bruger vores kort til at styre efter og møder undervejs både succeser og forhindringer.
Succeserne er opmuntrende og hjælper os samtidig med at opbygge selvtillid.
Forhindringerne og fiaskoerne er derimod angstprovokerende, deprimerende og smertefulde. De antyder vores dybe uvidenhed (…) De antyder, at noget, som vi med stort besvær har opbygget og for enhver pris ønsker at beskytte, er fejlbehæftet – og både er det i alvorlig grad og på en måde, vi ikke fuldt ud forstår
Spørgsmålet er, hvad vi vælger at gøre med forhindringerne og fiaskoerne. I hvilken udstrækning vi formår at tage vores dybe uvidenhed på os og ændre kurs. Eller om vi nu stivner og sidder endnu mere fast i standardmønstre og forudsigelige fortællinger om os selv – fanget i vores egen historie. Selv når vi har fået serveret muligheden for en mental genstart – en control-alt-delete – af vores overbevisninger. Den mentale fleksibilitet hænger altså sammen med, i hvilken grad vi evner at give slip på de mentale modeller, vi plejer at strukturere virkeligheden ud fra. Men det kommer med en udfordring: Vores forhold til smerte.
Fleksibilitetens smerte
Når virkeligheden taler tilbage og gør opmærksom på vores dybe uvidenhed – ryster vores snekugle så at sige – så bliver det afgørende spørgsmål: Hvilken smerte er vi villige til at tage på os? Dem, der udviser mental smidighed, er dem, der formår at tage smerten ved deres egen uvidenhed på sig, når deres grundlæggende overbevisninger viser sig ikke at holde. De formår hele tiden at tvivle på egne overbevisninger. At være brutalt ærlige over for sig selv – selv når det gør ondt og er ubehageligt.
De har forstået, og lever efter, den ”omvendte regel”: At ønsket om flere positive oplevelser – succeser – i sig selv er en negativ oplevelse. Og paradoksalt nok, at accepten af ens negative oplevelser – forhindringer og fiaskoer – i sig selv er en positiv oplevelse (Watts). Jo mere man konfronterer sin dybe uvidenhed i stedet for at undgå den, jo mere oplyst og smidig bliver man. Og omvendt: Jo mere man ønsker at beskytte sine etablerede overbevisninger, jo mere rigid og sårbar bliver man – særligt når man lever i en foranderlig virkelighed, der aldrig står stille.
