LinkedIn

OM UVIS(HED) OG INNER DEVELOPMENT GOALS

Kompleksitetens dimensioner

Kompleksitet er over alt. I vores kroppe. I relationerne mellem os. I vores organisationers kultur. I verdens turbulens.

Kompleksitet kan være dybt problematisk og angstprovokerende, men også opløftende og livgivende – og indeholde kimen til uventede løsninger og nye veje frem. Og i en verden, som gradvis er blevet mere og mere forbundet, er overlevelsen af menneskeheden dybt afhængig af vores evne til at tænke verden på ny. Af vores evne til at forstå kompleksiteten, acceptere kompleksiteten, være i kompleksiteten og navigere i kompleksiteten. Alle opmærksomheder fra vores bog “UVIS – ledelse mellem kaos og kontrol”  fra 2021.

Ingen opnåelse af FN’s verdensmål uden den indre kapacitet

Men det var nyt for mig, at der er grundlæggende paralleller mellem vores pointer fra UVIS  og opnåelsen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling fra 2015. Ifølge nonprofitorganisationen Inner Development Goals (IDG) har fremdriften mod en mere bæredygtig verden i 2030 indtil videre været skuffende. IDG’s tankevækkende konklusion er, at VI MANGLER DEN INDRE KAPACITET TIL AT NÅ DE YDRE MÅLSÆTNINGER.

Derfor har IDG udviklet et framework bestående af 5 grundlæggende dimensioner med i alt 23 tilhørende kompetencer og egenskaber – de såkaldte Inner Development Goals. Jeg lægger særligt mærke til følgende fælles opmærksomheder på tværs af Inner Development Goals og vores centrale pointer fra UVIS – opmærksomheder, hvor vi alle har brug for at trække i træningstøjet, og opøve vores færdigheder:

Vi skal blive bedre til at være bevidste om den kompleksitet, som vi lever i for at kunne lykkes med at løfte de mest vanskelige udfordringer her og nu – og fremover

Vi skal blive bedre til at være nysgerrige på, rumme – og arbejde med – perspektiver, der er radikalt anderledes end vores egne

Vi skal blive bedre til at styrke vores tolerance over for flertydighed, uvished og det ubehagelige – og dermed blive bedre til at give slip på etablerede mønstre, dybe overbevisninger og trygge værdier

Vi skal blive bedre til at udvikle en større grad af modenhed ift. vores tanker, følelser og kroppe, så vi kan hvile mere ubesværet i kompleksitetens uvished

Vi skal blive bedre til at facilitere levende samtaler og dialoger, der åbner op for andre mennesker, sparker kreativiteten i gang og fostrer nye tanker og idéer

Vi skal blive bedre til at dyrke vores kapacitet til at være nærværende her og nu, så vi kan spotte svage signaler, se mønstre ændre sig og møde andre mennesker mere åbent

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Flere blogindlæg

Thomas Rosenberg

COOL, QUIET & PASSIVE

Se lige denne her! Klippet, hvor Jørgen Leth interviewer den amerikanske bassist Thomas Morgan. Selv Leth, der er en mester ud i kunsten at observere,

Læs mere »
Kompleksitet
Jacob Christoffer Pedersen

Kompleksitet er ikke kompleks

Kompleksitet er blevet lidt af et buzzword. Noget som alle, der arbejder med bl.a.organisationsudvikling og ledelse i alle dets afskygninger, gerne skal skynde sig at

Læs mere »
Thomas Rosenberg

Hvor blev kroppen af?

Kroppen taber til hovedet i den professionelle organisatoriske kontekst. Men hvad betyder kroppen for den måde der bedrives ledelse på – særligt når vi taler

Læs mere »